Kulden er min varme ven.
quote by Wim Hof
Submitted by anonym
| Vote! | Copy! | In English | In Spanish | In Italian | In Romanian
Related quotes
Et venskab er organisk. For meget varme får det til at rådne.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Hvem er jeg? Min far, anden udgave, ny og stærkt forbedret.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Det er klart at min korrespondance bliver åbnet. Hermes er jo både tyvenes og brevenes gud.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Ved tredje påkaldelse svarede min muse ligesom en tjener: ”Jeg kommer lige om lidt!”
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Jeg giver ikke løsninger. Jeg sætter min lid til ligninger.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Jeg er min egen boss. Men jeg adlyder ikke altid mig self.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Også i dag vil jeg nedfælde min kedsomhed. For læserne – de skal også opleve den.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Jeg er træt af, at han er min lige. Fra i morgen af vil jeg være hans lige.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Rejse til Byzanz
I.
Dét er ej landet for gamle mænd. I trang
Unge i favntag tæt, fugle i træer
- disse døende slægtled – istemt sang,
og laksetrapper, have fyldt med stør,
Fisk, fjerkræ, kød, besynger somren lang
alt hvad der bliver avlet, fødes, dør,
fanget i sansemusik ej ænser man
værker, frembragt af evigt ung forstand.
II.
En gammel mand er ikke værd en døjt,
en laset kappe på en stok; på nær
hvis sjælen synger højt og stadig mere højt
om hver en pjalt i dens profane klæ´er,
og ikke skolekor, men studier sejt
af værker om dens eget prægtige skær;
så derfor stod jeg ud på hav og fandt
den fine by, det hellige Byzanz.
III.
O, vismænd, midt i gudens flammekrans,
Som gylden mosaik på murens sten,
Kom ud af ilden, drejet op i dans,
Bliv sangens ædle mestre for min sjæl.
Fortær mit hjerte helt, sygt af begær
Og bundet til et dyr, der må forgå,
det ej forstår sig selv; og drej det op,
i evighedens kunstneriske greb.
IV.
Én gang af natur, jeg aldrig mere bør
ta kropslig form fra en naturlig ting,
men sådan form, den græske guldsmed gør
af hamret guld og gyldengul emaljering.
Kun for at få en døsig kejser i humør;
Eller sat på gylden gren blot med en sang
For fine folk og damer i Byzanz
Om hvad der skete, sker og sker engang.
poem by William Butler Yeats, translated by Anne-Marie Steen Petersen
Submitted by Dan Costinaş
| Vote! | Copy! | In English | In Romanian