Atter var Venedig den skønne Gudinde, der stiger op af Havet i den perleblanke, rosenrøde Muslingskal. Skøn som aldrig før redte hun sit Guldhaar og slog Purpurkappen om sig for at begynde en af sine lykkeligste Dage. Thi en Rus af Lyksalighed greb hende, da Fiskeren frembar Ringen for Dogen, og hun hørte, hvordan Helgenen nu og til Dagenes Ende vilde holde sin beskyttende Haand over hende.
Selma Lagerlöf in Legender og Fortællinger, Fiskerringen (1899)
Submitted by Dan Costinaş
| Vote! | Copy!
