Når den kommer fra naboen, irriterer selv god musik os.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Related quotes
Mudder irriterer os kun når den klistrer til vores sko.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
I Paradis kommer djævlene ind med diplomatpas.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Pinlig debut. Ve kommer til verden via urinveje.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
"Kult" kommer fra "kultur". Det er ikke en forkortelse, men en amputation.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Ved tredje påkaldelse svarede min muse ligesom en tjener: ”Jeg kommer lige om lidt!”
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Den religiøse fanatisme kommer af ubehjælpsomhed og ikke af tro. Jorden drejer også flittigt rundt, men dens ene side forbliver altid i mørke.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Hvordan kan jeg tro på jer, når jeg tvivler på mig selv?
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Jeg er blevet overtroisk: tror på mig selv.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Når jeg skriver, modsiger jeg tit mig selv. Men man må indrømme: jeg gør det ret overbevisende.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Selv en klokke som har mistet sin knebel bør man lytte til.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Autenticitet. At være sig selv uden besvær.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Dyd. Begrænsningens talent. Kunsten ikke at være dig selv.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Der er nogle jeg ikke kan blive enig med, selv når de har absolut ret.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Nogle profeter når perfektionen. Selv fortiden kan de gætte.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Historien. Hvad der var, var engang. Og selv det der ikke var, var også.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
En sporvogn der er løbet af sporet betragter sig selv som selvstændig.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Efter tilstrækkelig lang tid bliver selv rust en form for beskyttelse.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Vi undslipper nemt fra djævelens kløer. Men hvordan kan vi befri os selv fra englenes omfavnelse?
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
De gamle troede at vejrtrækningen var nøglen til vores eksistens. Selv Schopenhauer påstår at lungerne er erkendelsens mave.
aphorism by Valeriu Butulescu, translated by Camelia Elias
Submitted by Simona Enache
| Vote! | Copy!
Rejse til Byzanz
I.
Dét er ej landet for gamle mænd. I trang
Unge i favntag tæt, fugle i træer
- disse døende slægtled – istemt sang,
og laksetrapper, have fyldt med stør,
Fisk, fjerkræ, kød, besynger somren lang
alt hvad der bliver avlet, fødes, dør,
fanget i sansemusik ej ænser man
værker, frembragt af evigt ung forstand.
II.
En gammel mand er ikke værd en døjt,
en laset kappe på en stok; på nær
hvis sjælen synger højt og stadig mere højt
om hver en pjalt i dens profane klæ´er,
og ikke skolekor, men studier sejt
af værker om dens eget prægtige skær;
så derfor stod jeg ud på hav og fandt
den fine by, det hellige Byzanz.
III.
O, vismænd, midt i gudens flammekrans,
Som gylden mosaik på murens sten,
Kom ud af ilden, drejet op i dans,
Bliv sangens ædle mestre for min sjæl.
Fortær mit hjerte helt, sygt af begær
Og bundet til et dyr, der må forgå,
det ej forstår sig selv; og drej det op,
i evighedens kunstneriske greb.
IV.
Én gang af natur, jeg aldrig mere bør
ta kropslig form fra en naturlig ting,
men sådan form, den græske guldsmed gør
af hamret guld og gyldengul emaljering.
Kun for at få en døsig kejser i humør;
Eller sat på gylden gren blot med en sang
For fine folk og damer i Byzanz
Om hvad der skete, sker og sker engang.
poem by William Butler Yeats, translated by Anne-Marie Steen Petersen
Submitted by Dan Costinaş
| Vote! | Copy!